Klokken er 6.40 en tirsdag i januar i et rækkehuskvarter i Horsens. Det har sneet hele natten, sneploven har efterladt en vold langs kantstenen, og avisbuddet har allerede trådt en smal, glat sti hen over fortovet. Inde i køkkenet står en husejer med kaffen og stiller det spørgsmål, mange stiller hver vinter: er fortovet mit ansvar, og hvor hurtigt skal det være ryddet?
Svaret på snerydning regler er ikke én national regel med ét klokkeslæt. Loven giver kommunen pligten på de offentlige veje, men lader kommunen lægge fortovet over på dig som grundejer, og kommunens regulativ fastsætter detaljerne. Denne guide gennemgår loven, kommunernes regler, private fællesveje, lejere og foreninger, ansvaret hvis nogen falder, og hvad du skal aftale, når du køber snerydning til private eller til en forening. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning.
Snerydning regler: loven i korte træk
Har du læst om "vintervedligeholdelsesloven", er det en forældet henvisning. Den gamle lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje står i dag som historisk på Retsinformation. Reglerne findes nu i vejloven (lov om offentlige veje) og privatvejsloven (lov om private fællesveje), som borger.dk også henviser til.
For offentlige veje gælder kapitel 8 i vejloven, LBK nr. 435 af 24. april 2024:
- Kommunen har hovedpligten. Vejmyndigheden skal sørge for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på offentlige veje og stier og bestemmer selv omfang og rækkefølge (§ 62).
- Trapper er altid dine. I byer og bymæssige områder skal grundejerne altid snerydde, glatførebekæmpe og renholde trapper til deres ejendomme (§ 63).
- Fortovet kan lægges over på dig. I byer og bymæssige områder kan vejmyndigheden bestemme, at grundejere ud til en offentlig vej eller sti skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen (§ 64). Beslutningen skal offentliggøres.
- Kommunen kan give nærmere regler, også om hvilke midler du må bruge (§ 65).
- Tilsyn og regning. Kommunen fører tilsyn og kan lade arbejdet udføre for grundejerens regning, hvis pligten ikke overholdes (§ 69). Den kan også vælge selv at udføre grundejernes pligter mod betaling (§ 72).
Ved lov nr. 753 af 20. juni 2025 blev kravet om forhandling med politiet fjernet fra flere af paragrafferne, så ældre regulativer kan nævne politiet, uden at det ændrer din pligt.
Pointen er, at § 64 er en "kan"-regel. Det er kommunens regulativ for vintervedligeholdelse, der afgør, om pligten gælder hos dig, og hvordan den udføres.
Hvad du skal som grundejer på fortovet
Når kommunen har lagt fortovet over på grundejerne, siger vejloven, hvad pligten består af:
- Snerydning snarest muligt efter snefald (§ 66, stk. 1).
- Glatførebekæmpelse snarest muligt efter førets indtræden (§ 67), også når det er glat uden sne.
- Brandhaner, brand- og politialarmskabe og trafikinstallationer skal til enhver tid holdes ryddet (§ 66, stk. 2).
- Renholdelse, herunder at holde rendestene og nedløbsriste i fortov og sti fri, så vandet kan løbe (§ 68).
Loven sætter også grænser. Du kan kun pålægges fortov eller sti, der ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen, i en bredde af højst 10 meter, og kun det areal, der ligger nærmest ejendommen (§ 64, stk. 2). Gangtunneler og gangbroer tæller ikke.
Kommunerne udfylder resten. Aarhus Kommunes regulativ fra oktober 2025 undtager cykelstier, måler de 10 meter fra belægningskanten og nævner hjørnegrunde som eksempel på fortov i ubrudt forlængelse af en adgang. Rebild Kommunes regulativ fra august 2024 kræver, at fortov og sti ryddes i mindst 75 procent af bredden, dog mindst 1 meter. Det er eksempler, ikke national lov, så slå altid op i din egen kommunes regulativ.
Fra felten: det første, en entreprenør bør læse, når et nyt kvarter kommer på listen, er kommunens regulativ. Det fortæller, hvad kunden faktisk er forpligtet til, og dermed hvad der skal stå i aftalen.
Tidspunkter og hvor sneen må ligge
Loven siger kun "snarest muligt". De kendte klokkeslæt kommer fra praksis og fra kommunernes vejledning:
- borger.dk skriver om vejene i snevejr, at du ved en offentlig vej skal rydde sne og gruse eller salte fortovet mellem kl. 7 og kl. 22, om søndagen fra kl. 8.
- Horsens Kommune forklarer i sit regulativ fra august 2024, at rets- og forsikringspraksis har givet en cirka tidsramme fra kl. 7 (søndage kl. 8) til kl. 22. Ved biografer og restauranter skal der også ryddes efter kl. 22, og ved institutioner og arbejdspladser, der åbner før kl. 7, skal der være ryddet tidligere.
- Albertslund Kommune anser det i sit regulativ for 2025 til 2026 for god praksis at snerydde og salte kl. 7 til 20 på hverdage og kl. 8 til 20 i weekender.
Sner det fortsat, er én runde klokken syv ikke nok. Både Aarhus og Albertslund skriver, at er du bortrejst i længere tid, skal du aftale, at en anden varetager pligten. Vil du vide mere om, hvornår sneen typisk kommer, så læs Hvornår kommer der sne?.
Og sneen? Aarhus, Albertslund og Rebild siger stort set det samme:
- Snebunker lægges på det resterende fortov eller sti. Kun hvis der ikke er plads, på den nærmeste del af vejbanen.
- Ikke ud for porte og indkørsler, ved gadehjørner eller fodgængerfelter. De skal holdes passable.
- Rendestensbrøndene. Aarhus understreger, at grundejeren skal sikre vandets frie løb til rendestensbrøndene. Det er dem, der skal tage smeltevandet, når tøvejret kommer.
Aarhus skriver også, at hvis kommunen alligevel kaster sne ind på et areal, hvor grundejeren har pligten, skal grundejeren fjerne den. Volden fra sneploven er altså ofte din.
Private fællesveje: hvem rydder hvad?
Ved en privat fællesvej gælder privatvejsloven, LBK nr. 1050 af 17. september 2024:
- I byområder (København, byzone og sommerhusområder, jf. § 3) kan kommunen bestemme, at ejerne af ejendomme ud til vejen, som har vejret, skal rydde sne, glatførebekæmpe og renholde den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen (§ 79). Grundejerne skal rydde snarest muligt efter snefald og strø grus, sand eller lignende snarest muligt efter førets indtræden (§§ 80 og 81). Kommunen kan fastsætte regler om tidspunkter, snebunker og midler.
- I landzone kan kommunen bestemme, at en privat fællesvej skal ryddes og glatførebekæmpes (§ 23).
- Trapper skal grundejerne under alle omstændigheder rydde og glatførebekæmpe (§§ 80 og 81, stk. 2).
- Kommunen kan overtage arbejdet for grundejernes regning (§ 83) eller aftale med grundejerne langs en vejstrækning at udføre det mod betaling (§ 83 a).
Forskellen fra den offentlige vej er, at pligten ofte omfatter hele færdselsarealet, også kørebanen. borger.dk skriver, at du typisk rydder ud til midten af kørebanen, fordi ejeren på den modsatte side har resten, og at grundejerforeningen i nogle områder står for snerydningen. Aarhus henviser til cvf.dk, hvor du kan se, om din vej er en privat fællesvej.
Lejer, udlejer og foreninger
Over for kommunen er det grundejeren, der har pligten. Begge love taler om grundejere, ikke om beboere.
Lejebolig. Lejelovens § 112, stk. 2 (lov nr. 341 af 22. marts 2022) siger, at udlejeren skal sørge for renholdelse af ejendommen og adgangsvejene og renholde fortov, gård og andre fælles indretninger. Udgangspunktet er derfor udlejeren. Pålægger lejekontrakten lejeren snerydning, står det i kontrakten, så læs den. Tvister om renholdelsespligten afgøres af huslejenævnet (§ 114). Og selv hvis lejeren har påtaget sig opgaven, er det udlejeren som grundejer, kommunen retter sig mod.
Andelsboligforening. Andelsboligloven (LBK nr. 1281 af 28. august 2020) taler om "andelsboligforeningens ejendom". Foreningen ejer ejendommen og har dermed grundejerens pligter, og i praksis er det bestyrelsen, der skal sikre, at en vicevært eller entreprenør gør arbejdet.
Ejerforening og grundejerforening. Her afhænger fordelingen af ejerforholdene og vedtægterne. Start med vedtægterne og kommunens regulativ.
Erhverv. Butikker, kontorer og institutioner har samme pligter som andre grundejere, og Horsens' bemærkning om steder, der åbner tidligt eller lukker sent, viser, at forventningen følger med, når der er mennesker på fortovet.
Hvis nogen falder: erstatningsansvar og forsikring
Efter dansk rets almindelige erstatningsregler er man ansvarlig for en skade, der skyldes fejl eller forsømmelse. Sådan beskriver Gjensidige det i en pjece om erstatningsansvar i det offentlige rum, som også nævner, at grundejere har et relativt strengt ansvar for, at færdslen omkring ejendommen kan foregå uden fare.
- Skadelidte skal bevise forsømmelsen. Ifølge borger.dk kan den, der falder, rejse krav mod grundejeren eller den ansvarlige myndighed, men skal kunne bevise, at uheldet skete, og at pligten var forsømt. Vidner kan hjælpe.
- Målestokken er det rimelige. Helene Ibsen, boligchef i If, siger til TV 2 Kosmopol, at man skal gøre det, der med rimelighed kan forventes. Fortovet behøver ikke være fuldstændigt ryddet, men skal være sikkert at færdes på.
- Forsikringen. Ifølge samme kilde dækker ansvarsdelen i en husforsikring som regel erstatningsansvaret. Uden forsikring står du selv med regningen. Foreninger bør tjekke, at ejendommens forsikring dækker grundejeransvar.
- En hyret snerydder fjerner ikke dit ansvar. Bolius skriver i Hver fjerde rydder sne for sent, at ansvaret også er dit, hvis en professionel snerydder ikke fik ryddet i tide.
Fordi sagen afgøres på, hvad der rimeligt kunne forventes og hvornår, er dokumentation ofte det, der gør forskellen. Kan du vise, at fortovet blev ryddet og saltet kl. 6.15 og igen kl. 11.30, står du et helt andet sted, end hvis du kun kan sige, at "det gør vi altid".
Fra felten: skadeanmeldelser kommer sjældent samme dag. De kommer i marts, om en morgen i januar, som ingen længere husker. Det, der er skrevet ned med tidspunkt og billede, er det, der står tilbage.
Snerydning til private og foreninger: aftalen
Mange køber snerydning til private eller lader foreningen indgå en fast aftale med en entreprenør. Det er fornuftigt, men pligten over for kommunen ligger fortsat hos grundejeren, og ansvaret forsvinder ikke, fordi entreprenøren kommer for sent. Aftalen er dit værktøj til at sikre, at arbejdet bliver gjort, og til at vide, hvad du kan kræve af entreprenøren. Hvordan ansvaret fordeles mellem jer, hvis noget går galt, afhænger af aftalen og omstændighederne, så ved større aftaler er det værd at få en jurist til at se på den.
Få dette skrevet ned:
- Hvilke arealer. Fortovet efter kommunens regulativ, trapper, adgangsveje, stier til affaldet, parkering og eventuelt kørebanen på en privat fællesvej. Et kort over arealerne fjerner tvivl.
- Hvornår der rykkes ud. Snedybde, glat føre uden sne (isslag) og hvem der holder øje mellem snefaldene.
- Hvor hurtigt. For eksempel ryddet inden kl. 7 på hverdage og kl. 8 om søndagen, og hvad der sker, når det bliver ved med at sne.
- Salt, grus eller andet. Hvilket middel hvor, og om kommunen har regler. Horsens beder for eksempel grundejerne begrænse andre kemiske tømidler end almindeligt vejsalt.
- Hvor sneen skal hen. Ikke foran porte, fodgængerfelter og brandhaner, og rendestensbrøndene holdes fri.
- Dokumentation. Tidspunkt for hvert besøg, hvilke arealer der blev behandlet, og billeder med tidsstempel, som du kan se løbende.
- Afvigelser. Hvordan entreprenøren melder, når en adresse ikke kunne ryddes, for eksempel fordi en bil holdt i vejen.
Spørg også kommunen, om den tilbyder at udføre grundejernes pligter mod betaling (vejlovens § 72 og privatvejslovens §§ 83 og 83 a).
Salt, grus og miljøet
Kommunen kan fastsætte, hvilke midler du må bruge (vejlovens § 65), så tjek regulativet. Ellers gælder nogle tommelfingerregler fra Bolius' guide til grus, salt og andre tømidler:
- Skovl først. Fjern sneen, før du strør, så skal der bruges langt mindre.
- Salt smelter, men er giftigt for planter, kan give ømme poter og skader beton, fliser og metal. Saltlagen fryser ifølge Bolius, når temperaturen kommer ned mellem minus 4 og minus 6 grader.
- Grus smelter ikke, men giver friktion, er billigt og skåner planter. Det blæser dog let væk, og grus til glatføre er ofte blandet med salt, så brug det sparsomt ved hække og træer.
- Svanemærkede tømidler med CMA eller kaliumformiat er ifølge Bolius de mest miljøvenlige, men dyrere.
Aarhus og Albertslund gør begge opmærksom på, at der findes mere miljøvenlige alternativer til salt. Og hold rendestensbrøndene fri, så smeltevandet løber væk i stedet for at fryse til ny is.
Sådan hjælper et system entreprenøren og foreningen
For entreprenører, der rydder for grundejere, foreninger og boligselskaber, er dokumentationen blevet en del af ydelsen. Det er her, et system som SnowManager gør en forskel:
- GPS-tidsstempler pr. adresse. Når chaufføren kører ind i adressens tegnede område, eller inden for 15 meter af det, tjekkes stoppet ind i chaufførappen, og når chaufføren tydeligt er kørt, tjekkes det ud.
- Fotos med dato og klokkeslæt. Fotos taget med appens kamera stemples med dato og klokkeslæt, og en adresse kan kræve et foto, før stoppet afsluttes.
- Forsikringsrapport. Hvert udført besøg kan samles i en rapport, der kan bruges, hvis et krav dukker op senere.
- Kundeportal til bestyrelser og foreninger. Kunden ser sine adresser med udkaldshistorik, status, arbejdstype, tider for check ind og check ud (når entreprenøren deler dem), chaufførens bemærkning og fotos, og kan eksportere historikken som CSV. Entreprenøren vælger pr. person, hvad der vises, så et bestyrelsesmedlem kan se historikken uden priserne.
Læs mere om GPS-sporing og dokumentation og om chaufførappen.
Opsummering
Snerydning regler i Danmark bygger på to love. Vejloven giver kommunen pligten på offentlige veje, men lader den i byer lægge fortovet over på grundejeren: snerydning og glatførebekæmpelse snarest muligt, højst 10 meter i bredden, trapperne altid og brandhanerne fri. Privatvejsloven lader kommunen lægge vejen over på grundejerne ved private fællesveje. Kommunens regulativ fastsætter resten, og tidsrammen fra kl. 7 (søndag kl. 8) til kl. 22 er en rettesnor fra praksis.
Udlejeren har som udgangspunkt opgaven i en lejebolig, foreningen har den i en andelsboligforening, og en hyret entreprenør fjerner ikke dit ansvar. Det, der beskytter dig, er en klar aftale, en ansvarsforsikring og dokumentation for, hvad der blev gjort og hvornår.
Er du entreprenør og vil give dine grundejere og foreninger dokumentation, de kan bruge? Book en demo, så viser vi, hvordan GPS-tidsstempler, fotos og kundeportalen fungerer.